De seneste 10 år har den 2. april været en helt specielt dato for mig. Det er nemlig den dag, Vixen blev født hos Lech-Toller Nest i Tyskland.
Vixen er blevet fejret hvert år som den fantastiske hund hun var. Men i år må vi nøjes med at tænke på hende. Jeg vil tænke på alle de fantastiske år, vi havde sammen – alle de oplevelser, hun gav mig, og alle de oplevelser, jeg forhåbentlig gav hende. Jeg vil også tænke på de skønne hvalpe, hun har efterladt sig.
Jeg havde håbet på at fejre mange flere fødselsdage med hende, men sådan skulle det jo ikke gå. Jeg savner hende, og det vil jeg sikkert altid gøre.
Nu får datoen 2. april endnu en betydning for mig. Det er nemlig den dag, vi henter Drömhultets Chiquitita – eller Tsula, som bliver hendes kaldenavn. Jeg håber, at hun kommer til at give mig ligeså mange fantastiske oplevelser som Vixen gjorde. Og til Tsulas held, så har jeg lært så meget af Vixen, som forhåbentlig vil komme Tsula til gode.
Jeg kan godt være lidt overtroisk, og jeg tror på, at der er en mening med, at jeg skal hente min nye hvalp på Vixens fødselsdag.
Klokken er nu 4.30, Leif har varmet bilen op, Tiva sidder klar i buret, og nu går turen til Sverige for at hente vores længe ventede nye toller.
Updates om turen hjem og Tsulas første døgn i Danmark følger i et andet opslag.
