Vores sommerferie gik ikke som planlagt i år. Vi skulle have været til Tollerspecialen i Sverige, men den blev aflyst. Og vi valgte ikke at slæbe campingvognen med andre steder hen for at undgå for tæt kontakt med andre mennesker. Vi havde så en idé om at tage på nogle småture rundt i landet, men det blev også skåret kraftigt ned. Igen var det for at undgå at være sammen med for mange mennesker. Desuden havde vi ikke lyst til at rende rundt i f.eks. Ree Park (som var et af udflugtsmålene) i 30 graders varme. Så det blev en lidt usædvanlig sommer uden rejseri. Til gengæld fik vi malet vinduerne færdige udvendigt, vi fik trænet en del hund, og vi fik slappet af. Og det er jo heller ikke dårligt.
Jeg var heldig, at Helle havde ferie nogenlunde samtidig med mig, så vi havde adskillige træningstræf, hvor der blev arbejdet med vand.
Vi havde dog en udenlandstur – til Sverige – hvor vi skulle kikke på Tivas kommende kæreste. Jeg havde set ham før, men det havde Leif – og Tiva – ikke. Jeg tror, de begge var meget tilfredse med, hvad de så 🙂 Der kommer mere om den kommende parring i et senere indlæg.
Nu er vi på den anden side af sommerferien – og på den anden side af prøven i Sorø – så nu er der gang i træningen hos Casa Gjøtterud igen. Vixen og jeg går på vores sædvanlige onsdagshold, hvor vi som sædvanligt bliver pænt udfordret.
Og så har vi meldt os til et nyt kursus hos Trond: Handlerkursus. Det går ud på, at man i løbet af 8 x 3 timer (undervisning i 3 timer hver 3. uge – 8 gange i alt) går i dybden med den måde, Trond og Åse handler hund på. Leif har også meldt sig på et hold, og vi har begge været afsted en enkelt gang.
Første gang på mit hold handlede det om, hvordan vi sender hunden, hvordan vi tager imod den, og hvordan vi liner op. Så på mange måder er vi lidt tilbage i kravlegården igen. Men det er skønt at nørde med tingene. Og jeg kan af egen erfaring sige, at det gør en verden til forskel, at hunden kender rutinerne/mønsteret. En af de ting, jeg ofte undrer mig over, er nå jeg ser hundeførere, der vælger at sende hunden på en dirigering med den slatten håndbevægelse. Ofte går det forståeligt nok ikke godt. Det samme gælder, når man skal sende hunden på en markering (enkelt eller dobbelt): Brug lige nogle sekunder på at få linet hunden op og sikre dig, at den ved, hvor den skal hen.
En af de ting, jeg skal have ændret med Vixen, er min måde at tage imod hende på. Hidtil har hun – når hun kommer hjem med en dummy – sat sig ved mit venstre ben og afleveret der. Tronds råd er, at vi tager imod hunden foran os og lader den blive siddenede, men vi lægger vildtet/dummyen på jorden. Derefter går vi ind og stiller os ved siden af hunden og “tager den med rundt”. For en hund som Vixen, der altid er sikker på, at hun ved, hvad hun skal, og som kun har den næste apportering i hovedet, gør det enorm forskel at tage imod hende på den måde. Jeg tvinger hende til at holde fokus på mig og ikke på, hvad der sker i terrænet. Jeg har prøvet at ændre det tidligere, men det gav så meget uro i hendes afleveringer, at jeg droppede det igen. Hun er jo ikke en ung hund, og det tager tid og energi, at lære hende en anden måde at gøre tingene på.
Nu har jeg så besluttet, at jeg vil give det tre uger med daglig træning. Hvis hun stadig bliver mere urolig, så holder vi fast i den måde at aflevere på, som hun er vant til. Jeg har dog forhåbninger om, at jeg kan ændre det, da jeg allerede ser fine fremskridt.
Hver “handler-gruppe” har en FB-side, hvor Åse lægger videoer op af øvelserne, og hvor man kan stille spørgsmål, lægge videoer op af sin egen træning. Det bliver et kanongodt kursus, og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvor vi er, når vi er færdige og forhåbentlig blevet skarpe på, hvordan vi handler vores hunde.
