Her kan I læse de senest nyheder om vores "hundeliv". Hvis I vil vide mere om vores hunde og vores opdræt, så kan vi anbefale, at I kikker på vores hjemmeside www.wildmountain.dk. I vores opdræt prøver vi at foksere på tollerens jagtlige egenskaber uden dog at miste fokus på sundhed og eksteriør.
Den 13. juni var det 14 år siden, Daisy fødte sit første og eneste kuld – B.B. King-kuldet.
Af de 8 hvalpe er der desværre kun to tilbage: Robin og Mangus. De lever til gengæld et dejligt liv, selv om man selvfølgelige kan mærke, at alderen trykker.
Stort tillykke til de to drenge – og alle deres søskende, der desværre ikke længere er her.
Tilbage i august fik jeg at vide af Hannu, at Tapsu var gået over Regnbuebroen. At jeg først skriver om det nu skyldes, at det har været meget hårdt for Hannu at miste Tapsu efter 13 år.
Tapsu var fra Daisys eneste kuld – B.B. King-kuldet. Han var én af 8 hvalpe efter Daisy og Oscar (Andelokkeren’s Røde Oskar). Vi havde på det tidspunkt ikke sendt en hvalp ud af landet (dette var kun vores andet kuld), og vi var ærlig talt lidt bekymrede for det. Men Hannu og hans datter Laura (der på det tidspunkt var 6 år) gjorde al vores bekymring til skamme.
Hannu og Laura fløj hertil for at hente ham og tilbragte weekenden i Danmark. Og gennem årene var vi haft en god kontakt med Hannu, som jævnligt har sendt os opdateringer og billeder af den smukke dreng. Alle de fantastiske billeder i nedenstående galleri er taget af Hannu.
Tapsu blev i maj opereret for en næse/oral-fistel – en operation, der varede 7 timer. Denne fistel medførte, at han fik betændelse i tandrødderne i stort set hele overkæben, og mange af hans tænder blev fjernet. Det var hårdt for ham at komme over den operation – især pga. den lange tid under bedøvelse. Derudover bar skelettet også præg af, at Tapsu altid har været en meget aktiv hund, og 13 år gammel, var han noget slidt. Det gik lidt op og ned med ham efterfølgende, men på et tidspunkt ville han ikke længere med på tur, og han holdt op med at spise og drikke. Og så var det tid til at sige farvel. Han fik lov til at sove ind i Hannus favn.
Tapsu har haft et skønt liv som et højt elsket familiemedlem. Han fik lov til at tilbringe rigtig meget tid ude i naturen med Hannu og Laura, og han har levet en stor del af sit liv i vandet – som en rigtig toller 🙂
Vi siger et stort tak til Hannu og Laura for at give Tapsu et fantastisk liv. Vi ved, at han var højt elsket, og han har helt sikkert elsket jer lige så højt.
DK:
I torsdags fik vi en mail fra Helle Holm. Hun fortalte, at de om tirsdagen havde måtte sige farvel til WT Double Trouble aka Valde.
Helle skriver:
“Valde havde været lidt plaget af gift og havde en uge for ca. 3 måneder siden, hvor han havde virkelig ondt. Det gik heldigvis i sig selv igen. Han fik noget smertestilende hos dyrlægen, som også fortalte os, at det sagtens kunne komme igen, og at vi måske skulle begynde at tænke over, at han måske skulle herfra med vores “velsignelse” – bare så vi var forberedte. Valde har været superfrisk siden – nå ja – næsten døv og måske sov han lidt mere end dengang, han var ung. Han skulle egentlig også have hjælp til at komme op i bilen. Men bortset fra de småting, har han virkelig været fuld af krudt. I søndags var han på jagt, og det klarede han med bravour.
I tirsdags havde han en lidt stiv gang på vores morgentur. Vi skar lidt af turen, for der var både regn og storm, så faktisk tænkte vi, at det måske ikke var så underligt. Han fik en lille godbid, og så gik han ind på Fatboy’en igen. Vi tog på job, og da vi kom hjem igen var han blevet lidt mere stiv i kroppen og logrede ikke så meget; men en hyggegodbid ville han gerne have. Øv, tænkte vi og troede, at han hun fik en ny “gigttur”. Han skulle dog med ud på en lille gåtur for at få besørget. Vi kom ca. 100 meter, hvorefter han skvattede sammen. Vi bar ham hjem, hvor han lige gik to skridt, hvorefter han lagde sig og pustede. På mindre end 20 min var han væk. Hvad der har været galt ved vi ikke.
Vi er virkelig kede af det, og han har sat et stort stempel i vores hjerter – ja ikke kun i vores – også hos alle dem, der kendte ham. Han var virkelig knuselsket lige fra naboens børn, som han har passet på, siden de blev født og hos jagtfolket. Han forstod det der med charme. han var også sin egen herre – så navnet “Double Trouble” har vi også brugt med glimt i øjet.”
Valde boede hos Helle og Torben i Nordjylland. Han skulle være fars jagthund og hele familiens familiehund. Og han klarede begge dele med succes.
Jeg kan huske, at jeg i 2010 fik en mail fra en stolt Torben, hvor han fortalte, at han havde været på jagt med Valde. En jæger skød forøbet over på et rådyr, der tog flugten på 3 ben. Valde optog forfølgelsen over en pløjemark og efter 400 meter fangede han dyret i en lille skov og holdt det, til en anden skytte kom og aflivede det. De ruhårede, der var med på jagten, opdagede slet ikke, hvad der var sket.
Helle og Torben har været søde til at komme til vores hvalpetræf, så vi har set Valde med jævne mellemrum. Som de andre hvalpe fra dette kuld, så blev han ikke særlig stor. Men han var godt og robust bygget – og uendelig charmerende.
Valde var efter vores Daisy og Andelokkerens Røde Oscar. Kuldet blev født 13. januar 2007, så Valde nåede at fylde 10 år.
Mor Daisy og nogle af Valdes søskende venter på ham på ved Regnbuebroen, og jeg er sikker på, at de nok skal finde på nogle “drengestreger”.
R.I.P. søde Valde
Valde med kaninunge – ca. 7 uger /
Valde with Young rabbit – age 7 weeks
Valde på hans 10 års fødselsdag / Valde on his 10th anniversary
Valde med det dyr, han løb op og holdt nede /
Valde with the deer he caught and held down
UK:
Last Thursday, we received a mail from Helle Holm. She told us, at on Tuesday they had to say goodbye to Wildmountain Tollers Double Trouble aka Valde.
Helle writes in her mail:
“Valde had been troubled by arthritis and three months ago he was in quite a lot of pain for a week. Fortunately, it disappeared again. The vet gave him som pain killers and he told us, that it might be good to start thinking about when it would be time to say goodbye to him – just so that we were prepard. Since then, Valde was super fit. Well, he was almost deaf and he slept more than when he was Young. And we needed to help him get into the car. But other than that he was full of life. Last Sunday, he went hunting with Torben and he did a fantastic job.
Last Tuesday, he walked somewhat stiff on our morning walk. We shortened the trip as it was raining and quite windy. And due to the weather, we were not surprised that he was walking a bit stiff. He got a treat and went to lie down on his Fatboy. We went to work and when we returned, he was even more stiff in his body and he didn’t wag his tail as much. However, he didn’t say no to another treat. We thought that it was the arthritis again. Nevertheless, we took him for a short walk so that he could relieve himself. After approx. 100 meters he collapsed. We carried him home where he took two steps and then lay down gasping. In less than 20 minutes, he was gone. We don’t know what was wrong.
We are so sorry. He meant a lot to us – well, not only to us but to all that knew him. He was so loved by all – from the neighbour’s kids who he has been taking care of since they were born to Torben’s hunting buddies. He understood “charm” but he was also his own master – and we have used the name “Double Trouble” with a glimpse in our eyes”
Valde lived with Helle and Torben in the northern part of Jutland. He was Torben’s hunting dog and the whole family’s family dog. And it was so good at both.
I clearly remember, when I in 2010 received a mail from a proud Torben. He told me that he had been hunting with Valde. One of the hunter’s shoot a deer in its foreleg and it took flight on three legs. Valde set off in pursuit across a ploughed field and after 400 meters he caught the deer in a small wooded area and kept it down until another hunter came and killed it. The German pointers never saw what happened.
Helle and Torben have joined our kennel meetings several times, so we have seen Valde at regular intervals. As his brothers and sisters he was quite small. But he was nicely and roboustly build – and soooo charming.
Valde was after our Daisy and Andelokkeren’s Røde Oscar. He and his siblings were born on 13 June 2017, so it got to celebrate his 10th birthday.
We are sure that Daisy and some of Valde’s siblings will be waiting for him at the Rainbow Bridge. I am sure that they will enjoying themselves and mak play some pranks.
R.I.P. sweet Valde
