Vi har ikke trænet hos Pernille siden april. Hun har
skåret lidt ned på holdene, da hun jo har overtaget Dummyshoppen. Da hun
fjernede torsdagsholdene, som var det, vi gik på, så var der pludselig ikke
længere plads til os på Pernilles hold. Så efter at have gået et stykke tid
uden en streng instruktør til at rette på mig og Vixen så var vi – Helle og jeg –
så heldige at få en plads på et hold hos Marianne Pedersen. Det er dejligt med nye
øjne og nyt terræn.
Vixen har godt nok ikke vist sig fra sin bedste side. Hun
stresser utrolig let for tiden, hvilket medfører lidt lyd. Jeg ved ikke helt,
hvad der er galt. Måske har jeg ikke trænet nok, måske har jeg presset hende
for meget, eller måske det Tivas indtog i familien, der har sat sine spor. Jeg
har selvfølgelig trænet lidt selv, en del med Helle og en del med Martin.
Martin er god til at fortælle mig ting, som jeg først ikke har lyst til at
høre. Men når jeg så tænker over det, så har han jo ret. Helle og jeg er måske
lidt for gode til at bekræfte hinanden i, at det hele går ganske fint. Og vi
har måske også en tendens til at skære lidt hjørner og være tilfredse med noget,
som vi ikke burde være tilfredse med. Så det er dejligt igen at gå hos en
instruktør.
I mellemtiden har Pernille tilbudt os en plads på et
onsdagshold. Det tilbud har vi selvfølgelig taget imod med kyshånd. Helle og Cookie har også
fået en plads, så det er bare skønt. Vi var af sted i onsdags, og vi og hundene blev udfordrede. Også bagefter under kaffen blev vi udfordrede, da det er virkeligt svært ikke at købe noget i Dummyshoppen 🙂
Martin har vist os et nyt sted at træne i Gullestrup. Der er
nogle små søer, som er gode til at øve dirigeringer over vand. Vi behøver jo
ikke træne svømning, så der er ingen grund til, at hundene skal bruge alle
kræfterne på at det. Desuden er terrænet en del anderledes, end hvad vi er
vant til, så der er masser af muligheder for at lave alt muligt. Skønt med nye
omgivelser.
Tiva vokser som hun skal og er en dejlig, lille hundehvalp.
Leif har gået til hvalpetræning hos Sanne Ammitzbøll, og det har været rigtig
godt. Heldigvis fortsætter holdet senere på sommeren. Han er godt til at træne
små, korte sekvenser med hende herhjemme. Hun er utrolig lærenem, og der er
allerede nu styr på mange ting. Fra Leifs side er der en smule frustration ind
i mellem, da han klikkertræner hende. Men det er jo også nyt for ham, så han
kan godt blive lidt usikker på, hvad der er rigtigt og forkert. Heldigvis har
vi klikkerkloge folk i omgangskredsen (Helle, Martin, Gitte), så der er hjælp
at hente. Desuden har Helle og jeg udvidet vores lille ”træningsvirksomhed” med
lidt hvalpetræning. Eneste deltagere er Leif og Hanne (som skulle have haft en
Vixen-hvalp men nu har fået en hvalp fra June og Odd i Norge).
Tiva er en utrolig sød og dejlig vaps. Hun er meget rolig og
kærlig. Hun har endnu ikke bidt noget i stykker. Hun har gnavet lidt i nogle
ting, men ikke noget alvorligt. I denne tid, hvor døren til kælderen og fra
kælderen og ud til haven står åben, så finder vi dagligt ting i haven, som Tiva
har slæbt med ud. Det kan være legetøj, men det kan også være vores sko (som
hun er kommet lidt op i højden), andre ting hun finder i kælderen, og en enkelt
gang en BH, som hun havde hugget fra vaskekælderen. Hun er en lidt blød hund;
der skal ikke så meget til at gøre hende ked af det. Så det er godt, at det
ikke er mig, der skal træne med hende.
 |
 |
Vi bøvler jo som sagt lidt med Tivas krøllede ører. Vi har
haft dem tapet, men da hun så fik en grim øreinfektion, droppede vi tapen i en
periode. Vi skal i gang med at tape igen, da de skide ører helt lever deres eget liv. Forleden fik hun lidt problemer med maven. Hun havde i den grad tyndskid;
det stod ud af hende med 110 km/t. Jeg er egentlig ikke sart, men jeg var ved
at gå i gulvet over lugten. Aldrig har jeg lugtet noget så grimt. Hun er nu på
ris og kylling og ZooLac, så vi håber, det går den rigtige vej. Leif var ved
dyrlægen forleden for at veje hende: 8,9 kg. Dyrlægen syntes, at hun var for tynd
– og hun er bestemt heller ikke tyk. Men hun vejer nogenlunde det samme som
Vixen, da hun var i den alder, så…. Vi har nu alligevel besluttet at skrue lidt
op for madmængden. Vi har fulgt foderanvisningerne, og derudover har hun fået
en del godbidder ifm. træningen (og fordi hun bare er så sød :-)),
men hun har en glubende appetit og tømmer skålen hurtigere end Vixen tømmer
sin, så måske skal hun have lidt mere.
